16. juli 2016

Universal Studios Hollywood – det var dagens menu !

Vækkeuret var sat til 04:45 for at kunne køre kl. 06.00 og være fremme fra Santa Monica til Universal Studios Hollywood kl. 07.00 til tidlig indgang 1 time før de almindelig gæster (inden First in Line kunne komme ind).

Virussen fra Dorthes telefon har spredt sig til øvrige mobiler, og det betød at Dorthe’s telefon for en gang skyld virkede mens de øvrige ikke gjorde…

Vi kom således afsted og kom frem i tide på trods af en afspærret highway 🙁

Vi åbnede op med den imponerende The Wizarding World of Harry Potter, som var et univers i universet. Imponerende størrelse, og jeg tror at den femine del af familien lod sig forblænde lidt, og ikke tænkte nærmere over det, inden vi gik ind og prøvede Harry Potter and the Forbidden Journey. Den tur var en hel del vildere end pigerne havde forestillet sig, og de var noget rundtossede et godt stykke tid efter turen…

Oplevelsen betød at drengene tog de vilde attraktioner alene mens alle var med på de mere bløde ture – dog lige bortset fra Jurasic Park, The Ride. Her havde vi samlet fuldt hold til oplevelsen som foregår i båd gennem Jurassic Park, dog med et afsluttende fald fra høj højde, som Amalie ikke lige havde set komme…. Chok ! Det afsluttede fald var dog meget forfriskende i de ca. 30 graders vare, da alle bliver ca. 50% gennemblødte.

Herefter stod den på mere jordnære ting, og Amalie sluttede af med at spille lidt basketball i en bod, hvor hun endte med at vinde en Minion.

Vi kom selvfølgelig også på den obligatoriske tur rundt i filmkulisserne og blandt studierne, og så hvor tingene blev skabt.

Farvel til Universal Studios Hollywood kl. 16.00 efter 9 timer i forlystelsesparken – alle er trætte og vil hjem i fred og ro. Det blev til hjemmelavede sandwich på hotellet !

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *